BACK HOME

Hello out there. I’m wondering if anyone is still following my blog. I haven’t been updating in a while. On May 31st I left Kansas, and so ended my exchange year abroad. It took me two days to get home due some delayed flights in Chicago. I haven’t updated here on the blog, because I did not know how to express myself. It was really hard to leave. And much harder than I had ever expected to go home again. First of all, it was the weirdest feeling to leave my American house and McPherson, not knowing when I will be back there. Plus, it will never be the same, even if I visit. For a long time I was so excited to go back to my old routine, friends and family. As the day drew closer, the excitement faded away. In the airport I couldn’t keep my tears back, and it was so heart breaking walking through security waving goodbye to my host family. As if it wasn’t hard enough, our first flight got delayed 3 hours. By that we didn’t get to our connecting flights in time. It was literally a nightmare. We were a bunch of exchange students running around Chicago Airport, tired, filled with emotions, trying to figure this out. Chicago Airport is huge, if you didn’t now. It was so complicated to get from one terminal to another with two big suitcases and two backpacks. We had to take the train from terminal 1 to terminal 5. In terminal 5 they send us to terminal 3. Terminal 3 wouldn’t help us either. Oh, well. We slept in Chicago Airport on cold floor. I was crying. A lot! A police man came to us, and told us not to take the train during nighttime. I was freaking out. I didn’t even care about my suitcases anymore. All I cared about was my money, phone and passport. I just wanted to go home. After almost 24 hours in Chicago Airport, British Airways booked me and 3 other Danes on a flight to London. Even though I didn’t know these people very well, we all gave each other a big hug. We finally departed from Chicago. I have to mention, we were told it could take 3-4 days to book us on a new flight. But God was with us in that moment, and we departed from Chicago. When we came to London we quickly got tickets for a plane to Denmark, and from there it didn’t take much time. Our suitcases didn’t arrive with us, but all I cared about in that moment was to see my family and friends. I ran out, with the weirdest feeling, oily hair, super sweaty and shaking. My sister was the first one to give me a hug. A 5 minute hug with a lot of tears.

It’s been two months now since I got home, and I must say I still have days where I feel “homesick”. See, a lot of people don’t think about the homesickness you feel when you go home. That’s why this is also so hard for me to write. I started making a scrapbook, but I can’t seem to finish it. I miss my host family. I miss Kansas (believe or not, but it was actually really nice). I miss choir. I miss Laynie and Olivia. I miss simple things like my drawing class. I miss listening to Nicki Minaj with my host brothers. Coming home was not as good as I expected. I remember telling my mom “I miss this, and this and that” after only two days in Denmark. She said “I knew you were gonna be like that, and I know you’ll back and live there some day”. She is right. It’s such a weird feeling, but I feel homesick no matter where I am. My heart is split in two pieces. I’m definitely going back to the U.S to live again – as long as Donald Trump doesn’t become president of course. But seriously, if you ever get the opportunity to travel, study abroad, live somewhere else, take it! Don’t expect anything, just do it. It has been the best decision I’ve made in my life so far

Thank you so much for following my journey!
Much love, Emilie

PROM 2k16

IMG_3584 IMG_3506 IMG_3507 IMG_3551 IMG_3568 IMG_3574 IMG_3575 IMG_3589 IMG_3592 IMG_3594 IMG_3597 IMG_3606 IMG_3607 IMG_7353 S1390004

Så fik jeg endelig oplevet et rigtig amerikansk skolebal – nemlig prom! Efter at jeg fik købt kjole, sko og smykker i sidste sekund, så blev det endelig lørdag den 2. april. Jeg stod tidligt op om morgenen, tog et langt bad, tørrede hår og tog til frisøren. Jeg fik krøllet håret, fletninger i hver side, der til sidst blev til en opsat frisure. Derefter tog jeg hjem og begyndte på makeuppen. Min veninde kom over, og jeg lagde makeup på hende. Vi fik kjolerne, skoene og smykkerne på og så var vi klar til at tage afsted. Vi mødtes med vores promgruppe ved McPherson courthouse, hvor vi tog billeder i parken. Da vi var færdige tog vi bilen til Wichita, hvor vi spiste aftensmad. Selvom jeg havde en stram kjole på, så spiste jeg en god amerikansk burger sammen med de andre. Da vi var færdige var klokken omkring 19, og vi kørte tilbage til McPherson. Vi kørte direkte til vores high school, for nu skulle prom for alvor igang. Da jeg er en junior, havde jeg brugt hele dagen forinden på at hjælpe med at pynte op på skolen. Nu skulle jeg endelig se det færdige resultat. Før gik vi det såkaldte Promenade. Det foregik således at vi, i par, gik ind på skolens scene, og alle forældrene ville sidde blandt publikum og klappe og tage billeder, mens vi blev repræsenteret. Derefter gik vi videre til skolens Roundhouse, som er deres store gymnastiksal. Salen var forvandlet fuldstændig. Årets tema var Cruise, så der var lavet et kæmpe skib, der hang anker, fisk og redningsveste rundt omkring. Det hele var så gennemført. Jeg må dog indrømme at jeg var meget skuffet over den elendige dj, og folks danseskills. Det er tydeligt at se at amerikanske teenagere ikke kan gå på natklubber, for de kunne ikke danse. De stod enten akavet stille på dansegulvet, og eller grindede, som om de ingen selvrespekt havde. Det var seriøst så trist at se på. Jeg prøvede ihærdigt på at få min promgruppe til at danse, med meget lidt held. Til gengæld var der en photobooth og snacks til festen, som vi også fik udnyttet. Omkring midnat tog vi så alle hjem og skiftede til almindeligt tøj, og så tog vi tilbage på skolen til after prom. Der var planlagt et hypnoseshow, og selvfølgelig blev jeg hypnotiseret og blev hevet op på scenen. Jeg gjorde en masse pinlige ting, som at lege ninja. (Der kommer snart video på min youtube). Til jer der ikke ved det, er jeg blevet hypnotiseret før, og jeg har nemt ved at falde i hypnose. Det var så sjovt, at se videoerne bag efter. After prom sluttede af med “morgenmad” som var amerikanske pandekager klokken 4 om natten. Det var en helt fantastisk aften, og jeg ville lidt ønske vi havde sådan noget i Danmark

Kisses, Emilie <3

Springbreak // Caribbean Cruise

Sidste måned tog jeg med min værtsfamilie på ferie. Vi kørte i bil i 10 timer hele vejen ned til Galveston, Texas, hvor vi skulle sejle fra. Herfra tog vi på en uges cruise. Vi stoppede ved tre øer i Caribbean; Cozumel, Cayman og Jamaica. Det var en sindsygt lækker ferie, selvom jeg fik 2. gradsforbrænding første dag (white girl struggle). Jeg har aldrig været på en stor cruise før, men jeg var godt nok imponeret. Al mad ombord var inkluderet, så man kunne spise i uendelige mængder (hvilket nok var min yndlingsdel), der var pools, biograf, udendørs minigolf, basketbold, tennis, underholdning, spa, fitnesscenter og alt hvad man kunne drømme om. På 3. dagen stoppede vi på Cozumel, som er en mexicansk ø. Her kørte vi rundt, snorklede og spiste lækker mexicansk mad. Dagen efter landede vi på Grand Cayman, som er en ø ejet af Irland. Her snorklede vi igen, og bedst af alt: svømmede med stingrays. Det var en kæmpe oplevelse – helt fantastisk. Dagen derefter landede vi på Jamaica. Der er enormt meget kriminalitet der, så man følte sig ikke helt tryg, men vi kørte ud til en jungle hvor vi klatrede.

(HUSK AT SE MIN VIDEO FRA TUREN PÅ MIN YOUTUBEKANAL)

DSC_0014 DSC_0038 DSC_0072 DSC_0078 DSC_0099 DSC_0115

Processed with VSCOcam with c1 preset

IMG_3193 IMG_3259 IMG_3291

Kisses, Emilie

Hjernerystelse & politibesøg

Det er efterhånden et stykket tid siden nu, men d. 19 februar – min første dag som voksen – skulle vise sig at tage en uventet drejning, som jeg gerne vil fortælle jer om i dette indlæg.

Det hele startede da jeg blev fritaget fra mine to sidste timer, fordi jeg skulle øve med cheerleaderne. Det var fredag og det var homecoming aften. Der skulle gøres klar til en stor assembly i skolens gymnastiksal, hvor os cheerleadere skulle optræde med en koreografi, og ellers ville vi hører de nominerede homecoming queens og kings.
Klokken er omkring 2.30 da vi skal øve et stunt “show and go”, hvor jeg bliver kastet op i luften. Det er et meget enkelt stunt, som jeg har gjort førhen uden problemer. Da vi er igang med at øve, går det hele pludselig meget stærkt, og min ene fod smutter ud af Claires hænder, sådan at jeg falder ned sidelæns. Mit hoved rammer hårdt ind i Claires hoved. Hun får næseblod på stedet, mens jeg kun føler smerte nogle få sekunder i det bagerste af mit kranie. Vi fortsætter med at øve, og efter noget tid kommer skolens elever ind og assemblyen går i gang. Vi performer, og jeg kan langsomt begynde at mærke svimmelhed. Da vi så får fri fra skole kl. 3.30 begynder jeg at miste synet. Det er som om det hele spinder rundt og der kommer flimmer ind fra højre side af mit hoved. På det tidspunkt er jeg mødtes med Aleq, som jeg skal optræde sammen med til skolens talentshow dagen efter. Vi skulle danse en moderne duet til Sias “elastic heart”. Jeg fortæller ham, at jeg slog hovedet under et cheerleading stunt, og at jeg derfor bare vil markere dansen fordi jeg ikke er helt på toppen. Han spørger mig så “do you think you have a concussion?”, og på det tidspunkt ved jeg faktisk ikke hvor alvorligt en hjernerystelse kan være, så jeg ryster bare på hovedet og danser videre. Da vi er færdige med at øve kører han mig hjem, og der begynder jeg at få ondt i hovedet og jeg er ikke rigtig til stede i bilen. Han spørge mig, om det er irriterende at han snakker til mig, hvorefter jeg svarer nej, men at mit hoved bare gør ondt. Han bliver ved med at spørge om jeg har fået hjernerystelse, men jeg ryster igen på hovedet.
Jeg kommer hjem, ind af døren. Jeg er alene hjemme, for familien er til svømmekonkurrence et par timer væk fra McPherson. Istedet er en af familiens venner ovre og passe hundene og huset, sådan at jeg ikke er helt alene – og det skal vise sig at det var rigtigt godt hun var hjemme.
Jeg går ned på mit værelse, og ligger mig på sengen. Jeg sætter min alarm til 15 minutter, og tænker jeg nok vil få det bedre efter 15 minutter hvis jeg lige lukker øjnene. Det gør jeg ikke. Min smerte begynder at tage mere og mere til. Samtidig er det meningen at jeg skal møde på skolen igen kl 5 til aftenens basketballgame. Jeg har så mange smerter at jeg dårligt nok kan rejse mig fra sengen. Jeg ligger bare der og græder i smerter. Jeg prøver at kontakte min veninde som skulle hente mig og min coach, for at informere hende om at jeg ikke kan komme. Mit abonnement på min mobil viser sig at være løbet ud. Med mit amerikanske abonnement skal jeg nemlig fylde op én gang om måneden. Jeg prøver så at tænde min computer, så jeg kan fylde min mobil op. Vores wi-fi er nede, og jeg kommer aldrig i kontakt med nogle.
Jen, som er hende der passer huset, kommer ned på mit værelse lidt over 5, og jeg forklare hende hvad der er sket, og så tror man ellers nok alt er i orden.
Desværre er der bare ingen på skolen der ved hvor jeg er, men de ved at jeg slog hovedet tidligere, så de bliver nærvøse da de ikke kan komme i kontakt med mig.
Det næste jeg kan huske er, at Jen banker på døren til mit værelse og siger “Emilie… the police is here to talk to you”. Politiet står nu på mit værelse, og er blevet sendt hertil af skolen, til at lave et såkaldt health check. De beder mig om at ringe til min værtsforældre, og fortælle jeg er ok, hvilket jeg allerede havde gjort. Politiet fortæller efterfølgende at jeg er okay til skolen, men anbefaler mig at tage på hospitalet.
Kort efter politiet er gået dukker Aleq op hjemme hos mig, for at se om jeg er okay. Og få minutter efter så kommer Olivia og Laynie også. Her blev jeg virkelig bekræftet i hvor skønne mennesker jeg har mødt herovre.
De tager mig så tilbage på skolen, for at snakke med lærerne om hvad vi skal gøre. Vi er der kort tid, og så tager Aleq, Olivia, Laynie, coach, en lærer og jeg videre til hospitalet, hvor jeg bliver undersøget i et par timer. Jeg blev fortalt at jeg aldrig må lægge mig til at sove hvis jeg får hjernerystelse, fordi der kan være indre blødninger der kan være farlige. Omkring kl. 23 kommer jeg hjem og går direkte i seng. Mine værtsforældre var selvfølgelig meget bekymret, fordi de ikke var hjemme. Men jeg får langt om længe lov til at sove og slappe af, og mit hoved gjorde meget ondt de kommende dage. Lægen fortalte også at jeg ikke måtte dyrke sport, så derfor måtte jeg opgive at optræde med Aleq til talentshowet, hvilket var sindsygt ærgerligt, da vi havde brugt så mange timer sammen for at få den her performance sammen.
Jeg er okay nu, men hold da op en oplevelse.

– Kisses from Emilie

 

Lately I’ve been…

Bare et lille indlæg med billeder der beskriver hvad jeg har gået og lavet den sidste måneds tid

Just a little update with some pictures to show what I’ve been doing the last month

12476895_956664354451398_2118836689_o

Skypet med Mutti og Daddy12903441_956664154451418_749669871_o Fået ordnet negle med Olivia12903689_956664507784716_1655736244_oVæret på Starbucks med Laynz og Liv <312903728_956664557784711_256178767_o

Været i Wichita og fejre min 18 års fødselsdag med Laynz og Liv 12903959_956664521118048_1764394442_oSet Aleq performe til skolens talentshow
12914794_956664457784721_1096141486_oSet McPherson blive dækket i røg pga en brand
12914958_956664541118046_353386183_oSpist sushi med familien på min fødselsdag12919562_956664577784709_1542946019_o

Spist pie five pizza med Laynz og Liv12921936_956664491118051_279761819_o

Spist ekstrem lækker Rita’s is med pigerne, og Laynz fik det i håret12922330_956664537784713_384984851_o-2

Blev overrasket af min familie der havde arrangeret kage og sang til en stor velgørenhedsmiddag på skolen12946866_956664531118047_744663183_o

12947026_956664484451385_173678701_o

Fået eyelash extensions12948480_956664174451416_407033690_o

Drukket mere starbucks – cause why not?12948499_956664527784714_1688275282_o

Set film med søde Amy <312948507_956664494451384_1191439804_o

Grædt til The Last Song med Laynz og Liv <3

  • KissesFrome