Ansøgning færdiggøres i sidste sekund

WORKSHOP

I går var jeg til workshop i Odense. Jeg stod meget tidligt op, for at være der klokken 9 – halv seks for at være præcis. Jeg havde sovet få timer, men jeg skulle nå toget kl. 7, så der var altså ingen undskyldninger for at blive liggende. Jeg kom hurtigt og nemt afsted med tog og bus, og på Odense Banegård mødtes jeg med de andre. Vi gik efterfølgende hen til mødestedet, hvor hele arrangementet skulle holdes. Vi startede ud med noget lækker morgenmad, hvor vi efter blev splittet op i grupper. Her snakkede vi om alt, vi lærte hinanden at kende, lavede tillidsøvelser og snakkede om de mange ting om at være udvekslingselev. Så var der lækker frokost, og endnu mere snak. Der var også et “kort” oplæg af en amerikaner, der blandt fortalte om nogle to do and what not to do, når man rejser til USA. Vi lavede også skuespil som handlede om forskellige situationer man kan stå i som udvekslingsstudent, og her kunne jeg virkelig mærke hvilket fantastisk fællesskab der var. Så var der aftensmad og kage, og til sidst fik vi udleveret t-shirts, tasker og papirer, som vi skal bruge på vores rejse. Det var en super hyggelig dag, jeg mødte nogle fantastisk søde mennesker, som jeg glæder mig til rejse sammen med til New York på soft landing camp. De fleste var 9. klasser, men jeg mødte dog en enkelt 10.klasses efterskoleelev, der ligesom mig havde ønsket om begge ting. Sjovt nok, så går hun på Vejstrup, som ikke er mere end én kilometer væk fra min egen efterskole. Vi snakkede rigtig meget sammen, og fulgtes også hjemad.
Dagen sluttede desværre af med en alt for lang hjemrejse. Først med togbus pga sporarbejde, så et aflyst tog i Nyborg, og så én times ventetid på Roskilde Station. Øv, hvor var det en lang rejse.

Her har I lidt billeder fra dagen 🙂

sts

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 15.20.42

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 15.21.00

Kisses, Emilie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ansøgning færdiggøres i sidste sekund