Velkommen til mit crib

WEEKEND // Lake house

Så er endnu en weekend ved at være overstået, og jeg har nu været i Kansas i to uger. Tiden flyver afsted!

I fredags var der fall preview, som er en eftermiddag/aften hvor skolerne viser deres sportsteams (football, cross country, soccer, cheerleading) frem for familie og venner. Her fik vi skudt et nyt skoleår igang, så vi er klar til næste fredag hvor kampene begynder. Da jeg desværre ikke er på nogle af sportsholdene, sad jeg og kiggede på. Det var for sent at komme på danse- og cheerleaderholdet i denne sæson, så jeg må vente til næste sæson, som er i november. Efter fall preview, tog vi til en mexicansk restaurant og fejrede Erics 17 års fødselsdag. Da vi kom hjem, havde Nichelle lavet kage og Eric åbnede gaver. Han blev rigtig glad for gaverne – især Max’, som var ‘liquid ass’ købt på Amazon. Meget underligt!

Lørdag morgen tog vi ud til familiens lake house, som er familiens sommerhus. På vejen dertil stoppede vi ved nogle solsikker – Kansas er nemlig kendt som solsikkestaten. Det var så smukt, og her fik jeg også taget nogle billeder. Da vi kom frem hoppede vi direkte i badetøjet. Vi brugte mange timer ude på søen i familiens egen båd. Her spændte vi en tube efter båden, hvorfra vi blev trækket gennem bølgerne. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det var helt vildt sjovt!
Om aftenen lavede vi tidlig BQQ, og herefter tog vi til en drive-in biograf hvor vi så “The Man of U.N.C.L.E” og “Mission Impossible 5”. Det var så amerikansk som det kunne blive, og jeg må indrømme, at jeg faldt i søvn under anden film.

Søndag morgen startede ud med amerikansk brunch, med hjemmelavede pandekager, æg, bacon og frisk frugt som Angie og Wade havde lavet. Vi brugte lidt tid på lektier, og så hoppede vi ellers endnu engang i vores badetøj. Denne gang stod vi på vandski. Da vi var færdige, tog vi tilbage til McPherson. Her købte vi aftensmad fra Pizza Hut og så VMA.

Kisses, Emilie

DSC_0666

DSC_0668DSC_0662

DSC_0658

DSC_0682

DSC_0674

DSC_0680

DSC_0677

DSC_0702

DSC_0703

DSC_0705

GOPR0373

2

  • Lærke

    WOW, det ser ud til at du har en dejlig tid, og at du har fået en god familie. Du er heldig (;. Har de også en anden udvekslingsstudent? Hvis ja, hvor lang tid skal han være der og vidste du det godt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KissesFromEmilie

      Åh ja, det er dejligt, men også rigtig hårdt! Skøn familie, jeg er meget taknemmelig.
      Ja, Max fra Tyskland bor her også. Han skal være her ligeså lang tid som jeg – og jeg vidste det faktisk ikke!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen til mit crib