Skøre facts om USA!

WEEKEND // Wheat State Camp

Min første weekend i Kansas er næsten overstået, og i morgen begynder endnu en skoleuge. I fredags da Eric og jeg fik fri fra skole, kørte han os hjem. Max går til cross country, så han bliver lidt længere på skolen de fleste dage. Vi hører Nicki Minaj hver dag til og fra skole, da Eric er stor fan. Da vi kom hjem var der virkelig gang i den. Familien holdte nemlig et såkaldt garage sale, hvor man åbner sin garage op, og sælger alle de ting man ikke bruger mere. Familien havde rigtig meget, og jeg tror de fik tjent en rimelig god håndfuld penge. Om aftenen så vi, Nichelle, Jacob, Paige, Eric, Max og jeg, gyserfilmen Unfriended. I Danmark tier man normalt stille under film, men det gjorde de ikke her. De skreg alle under hele filmen “don’t go in there” eller “click on it, click! Come on”, hvilket var så sjovt. Omkring midnat, kørte de andre til Walmart, mens jeg gik i seng. Jeg var virkelig træt, og Max og jeg skulle tidligt op lørdag morgen for at tage på Wheat State Camp. Det er en camp for en masse udvekslingsstudenter i Kansas.

Lørdag morgen blev vi så kørt hjem til Joy, som er vores local coordinator, og som sørger for at alt går godt. Udover Max og jeg, har hun to andre udvekslingsstudenter at holde styr på. Da vi alle var samlet, kørte vi til Wichita hvor campen var. På vejen spiste vi på Pizza Hut, hvilket var første gang jeg prøvede det. Det var virkelig godt, og Max fik tre sodavand – thank God for refill! Derefter var det ellers mod campen.
Vi brugte de mange første timer, på at snakke, snakke og snakke. Alle de ting, vi allerede havde gennemgået hjemmefra og i New York. Anyways, det var lidt kedeligt, må jeg indrømme. Bagefter fik vi fritid, hvor vi kunne gå ned til en sø der var på campen. Ved søen kunne man sejle i cykelbåde, der var svævebane ned i vandet og en stor hoppepude midt ud i søen. Her badede vi i nogle timer, og spillede basket og beachvolley, hvilket var så hyggeligt.

Så blev nat og vi var endelig faldet i søvn, trods de lidt dårlige forhold. Det var ikke noget luksus hotel! Jeg fik ikke meget søvn den nat, da jeg – og mange andre – vågnede af en thunder storm, som de har en del i Kansas. Klimaet i Kansas er nemlig lidt specielt, og de får ofte nogle store voldsomme torden storme – og også nogle tornadoer ind i mellem. Tornadoer har jeg dog ikke oplevet – endnu!

Søndag morgen pakkede vi tingene sammen, hørte lidt historier om udvekslingsstudenter og så gik turen ellers hjemad til McPherson. Ved 18-tiden tog vi alle over hos the Gaedderts naboer og spiste. Det var SÅ hyggeligt. Nabolaget her er så flot, og måske lidt overklasse. De fleste svømmede i poolen, og så spiste vi ellers lækker pulled pork burgers. Perfekt afslutning på weekenden!

Kisses, Emilie

gl

fghj

edfgvb

erfg

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skøre facts om USA!