WELCOME TO MCPHERSON

I går, søndag aften, landede jeg endelig i Kansas. Jeg havde brugt hele dagen – seriøst HELE dagen – på at rejse. Jeg var i New York lufthavn om morgenen kl. 8, og mit fly fløj først kl. 16 – lang ventetid! Der var en masse problemer i lufthavnen med at få checket vores kufferter ind. Man kan nemlig ikke tjekke ind i mere end fem timer før, og STS’ ledere skulle altså videre, men måtte ikke efterlade os uden at vi var checket ind. Mathias som var en af lederne kom næsten op og skændtes med United Airlines’ medarbejdere. Manden bag check-in disken knipsede i fingrene, og sagde “end of discussion” og så forlod han os. Udover det havde jeg så meget overvægt, at lederne synes jeg skulle købe en kuffert mere. Det ville nemlig være billigere at betale for to kufferter, end overvægt. Så det gjorde jeg. Efter en masse besvær blev jeg efterladt kl. 11 af STS, som skulle videre og hente de nye udvekslingsstudenter, der var på vej til New York. Her skulle jeg så selv stå og vente til klokken 12 på at kunne aflevere min kuffert. Heldigvis havde jeg en rejse buddy. En af de italienske piger fra forberedelseskursuset skulle også til Wichita lufthavn, så vi fulgtes hele vejen. Vi fløj først til Chicago hvor vi skulle mellemlande (ja, super nederen…), hvorfra vi fløj videre til Wichita. Da vi langt om længe kom frem til Wichita, var vi begge super nervøse og mega spændte. Jeg har aldrig haft en så mærkelig følelse i min mave. Jeg var så glad da vi kom gående ud fra gaten og så familien, at jeg løb hen til dem og krammede dem. Eric havde lavet et flot skilt hvor der stod “Welcome to Kansas”, og de havde endda købt en gave til mig fra Bath & Body Works – hvis I kender mig ret, så ved I at jeg forguder den butik! Min ankomst var skøn, trods det at jeg landede klokken 21, så jeg nåede ikke at være så meget sammen med dem inden jeg gik i seng. Jeg nåede at få en lille rundtur i huset – hvilket er kæmpe stort, meget amerikansk og super hyggeligt. Jeg bor i kælderen med Eric og den tyske udvekslingsstudent Maxi. Det er så underligt, men også vildt cool at prøve at have brødre.

Da jeg vågnede mandag var det tid til at tage i skole – ja, allerede! Vi kom dog lidt senere. Vi startede med at få lavet skema. Systemet med fag er så smart herovre. Du kan vælge i mellem flere 100 fag, hvilket er så anderledes i forhold til Danmark, og det var så svært at skulle vælge. Jeg skulle først og fremmest have de obligatoriske fag som er matematik, akademisk engelsk, U.S historie. Derudover skulle jeg vælge enten biologi, kemi eller fysik, hvor jeg uden tvivl valgte biologi. Jeg er elendig til kemi og fysik, og jeg tror ikke det ville gøre det nemmere at faget var på engelsk. Jeg har også valgt nogle kunstneriske fag, hvis man kan kalde det dét. Jeg har valgt teater kunst, pige kor, politik debat, fotografi og “current issues” hvor man snakker om hvad der sker i verden og i nyhederne. Første skoledag var som jeg havde fået at vide: mega akavet og virkelig hård. Selvom vi kom senere i skole, var det virkelig akavet til frokost. Jeg fulgtes heldigvis med Maxi. Vi sad i cafeteriet og spiste, og der var så mange mennesker. Derefter skulle vi til time. Jeg havde allerførst pige kor, hvilket var godt nok. Jeg kan ikke læse noder, hvilket alle brugte og alle var virkelig gode til at ramme tonerne. Min lærer var heldigvis rigtig sød, og bad én af pigerne om at hjælpe mig. Da jeg fortalte klassen at jeg var fra Danmark, var der en af pigerne der spurgte “is that in Germany?”. Hun havde ingen anelse om hvad Danmark var. Efter kor havde jeg teater. Det var okay, vi var kun to piger i en drengeflok, hvilket var lidt specielt. Så var det tid til matematik – det var det værste! Jeg fik udleveret en KÆMPE bog om precalculus, og jeg forstod ingenting! Den sidste time jeg havde var en slags “hjælpetime”, hvor vi kunne spørger lærere til råds, og få lavet lidt lektier – hvilket jeg ikke havde. Den klasse har jeg sammen med Maxi, og vores lærer spurgte rigtig meget ind til hvor vi var fra. Vi fik først fri 15:30.

Alt i alt, så er jeg glad for min familie. Det er virkelig en så rar og hjælpsom værtsfamilie, og de spørger mig hele tiden om jeg har det godt. Første dag i skolen var til gengæld hård. Det var svært at skulle starte min første dag i McPherson sådan, men sådan var det jo. I aften skal jeg med Eric og Maxi, og en af Erics veninder til et gammelt slot. Både Maxi og jeg tager fotografiklasser, og Eric synes det er et flot sted, så han foreslog at vi kunne tage billeder derude.

Kisses, Emilie

Maxi, Angie, mig, Eric og Wade! Min værtsfamilie!