Selvforkælelse og Mockingjay pt. 2

blogg

I morges da jeg vågnede op, var jeg alene hjemme. Wade var i Florida, Angie og Eric i Oklahoma til et svømmestævne og Max til træning. Derfor fyldte jeg familiens badekar op og satte musik på, og så lå jeg ellers der og slappede af en halv times tid. Da jeg havde hele dagen for mig selv, brugte jeg tiden på at ordne negle, vokse ben, blege tænder og krølle hår – jeg skulle som sådan ikke noget specielt, men jeg elsker bare de dage hvor jeg har ekstra meget tid til at forkæle mig selv. Jeg ved ikke om det er mig, men at gøre lidt ekstra ud af sig selv giver bare et selvtillidsboost – også selvom jeg ikke skulle til noget stort arrangement. I hvertfald tilbragte jeg lang tid på badeværelset i morges. Ellers brugte jeg det meste af eftermiddagen på at Skype og se Gossip Girl – jeg kan altså ikke stoppe, når jeg først er kommet igang med en god serie. Så kom Max hjem, og senere Wade. Vi spiste aftensmad sammen, og så tog vi ned i byens biograf for at se The Hunger Games; Mockingjay pt 2, som er den sidste af alle filmene. Til at starte med var jeg ikke så opslugt af filmen, men jeg må sige at det var den perfekte slutning på historien. Jeg vil ikke spoile noget for nogen, men jeg kan helt klart sige den er værd at tage ind og se.
Alt i alt, har det bare været en sindssyg lækker dag; jeg er så klar til thanksgiving-ferie nu!

Kisses, Emilie

Teaterforestilling med Amy

12277058_882450195206148_955979912_n

I går, fredag aften, blev jeg hentet af Amy (jeg er stadig meget jaloux på at de kan køre i bil) for at køre ned på vores high school. Vi skulle nemlig se skolens teaterstykke “The Foreigner”. Det var et vildt sjovt stykke, og ironisk nok handlede det om en foreigner. Dog kom Ku Klux Klan lige pludselig ind i teaterstykket, og var efter den her foreigner. Det var et helt vildt sjovt og godt stykke. Jeg sad selvfølgelig sammen med Amy, og så nogle af andre seniors. Da vi kom ud fra teaterstykket sneede det helt vildt. Det var en super hyggelig aften!

Kisses, Emilie

Cheerleading & cafébesøg

I dag har været en af de bedste længe. Jeg har tirsdag og onsdag morgen vågnet op, og mødt på skolen kl. 6 på grund af cheerleader try-outs. I dag fik jeg så endelig at vide, at jeg var optaget på holdet. AHH! Jeg er så glad, da deres hold er virkelig dygtige, og jeg ved de har sagt nej til andre. Jeg glæder mig så meget til at få uniformen, og komme igang. I skal glæde jer til at få en masse indlæg omkring cheerleading.

Derudover var jeg i dag efter skole sammen med Amy, som er en senior på skolen jeg har mødt gennem koret. Hun er simpelthen så sød, og jeg glæder mig allerede til at se hende igen. Vi tog ned på en virkelig lækker kaffebar her i byen – jeg har dybt seriøst aldrig haft en så god latte i hele mit liv. Det var virkelig lækkert, og Amy og jeg fandt hurtigt ud af, at vi havde en del tilfælles.

12282828_881502055300962_792437781_n

Kisses, Emilie

Tornadoer, torden og jordskælv?

Den sidste uge har Kansas virkelig vist sig selv frem og dens meget skiftende vejr. På kun én uge har vi haft både tornadoer, tordenstorm og et jordskælv. Det lyder måske lidt mærkeligt, men sandt er det.
Gennem hele mandagen kunne jeg følge med i alle de små tornadoer der opstod rundt omkring i Kansas. Kansas er en af de stater i USA, som får flest tornadoer, men det er meget usædvanligt at de kommer i november måned. Selv fik jeg ikke set nogle, da der ikke var nogle i McPherson, men på facebook kunne jeg finde videoer af tornadoer. På skolen har vi skilte overalt i tilfælde af tornado sirene, som kommer jævnligt i foråret. De er rimelig vant til tornadoer her, så jeg håber altså lidt jeg får en at se til forår – for det kommer jeg nok aldrig til at se hjemme i Danmark.
Natten derefter vågnede jeg så op af bulder og brag. Der var nemlig en stor tordenstorm igang udenfor – og tordenstorme her er altså noget mere voldsomme end de er i Danmark. Morgenen efter fandt jeg ud af at hele familien faktisk var vågnet af stormen.
Så var der natten mellem onsdag og i dag. Til min ærgrelse følte jeg ikke noget jordskælv. I skolen i dag snakkede alle om at de var vågnet på grund af et jordskælv i Oklahoma, som er staten under Kansas, og hvordan tingene i deres værelse begynde at ryste mere og mere.

Selvom jeg hverken fik oplevet tornadoerne eller jordskælvet, ville jeg alligevel lige dele det med jer, da det er et vejr vi aldrig vil opleve i Danmark.

Kisses, Emilie

Meningsfuld Mandag

Som mange andre, så hader jeg mandage. I dag var dog en undtagelse. Jeg vågnede op i morges, trykkede snooze på min alarm et par gange før jeg stod op, og gjorde mig klar til en ny uge og ny skoledag. Jeg startede ud med engelsk, og hele min skoledag var egentlig som den plejede, bortset fra sidste lektion. Hele skolen var samlet i skolens teater, for at høre et oplæg fra en overlevende fra et school shooting i 1997. I sin kørestol sad hun oppe på scenen, og – med tåre i øjnene – fortalte hun om da hun havde været offer til et school shooting, da hun kun var 14 år gammel. Der var helt stille i salen, da hun fortalte at hun en helt almindelig skoledag i 1997, pludselig var øjenvidne til en pige fra hendes skole som blev skudt og dræbt for øjnene af hende. Det var en af hendes venner der holdte pistolen, og efter hun så pigen blive dræbt, blev pistolen rettet mod hende selv, der blev affyret og hun blev ramt lige ved siden af hjertet. Hun fortalte hvordan hun havde ligget på skolens gulv, langsomt mistet følelserne i maven og fødderne og langsomt gav op, fordi hun troede hun skulle dø. I dag er hun lam fra brystet og ned. Det var en meget rørende historie – især fordi hun betragtede ham, som affyrede skuddene, som en ven. Hun fortalte at hun i 2007 – 10 år efter – havde besøgt ham i fængslet, hvor de havde snakket i to timer og han sagde undskyld. De fleste school shooting mordere er i dag ikke levende, men hun følte at hun havde brug for at snakke med ham, og tilgive ham for hvad han havde gjort. Hun fortalte os hvor vigtigt det er, at fortælle nogle hvis man bliver mobbet – da det var grunden til at han den morgen i 1997 affyrede skud på skolen. Hun snakkede generelt rigtig meget om mobning – hvorfor er det så vigtigt at føle sig populær? Når du en dag skal have et job, spørger de dig ikke til jobsamtalen “nå, hvor populær er du så?”. Sandheden er, no one cares. Hun fortalte hvilke konsekvenser det har, at man som 14 årig, vælger at tage en pistol med i skole, og slå andre mennesker ihjel. I dag er han i 30’erne, han har siddet i fængsel siden han var 14 år og skal sidde der resten af sit liv. Han får aldrig mulighed for at få et job, få kone eller mand og børn. Det var så spændende at høre om, og jeg håber virkelig det åbnede øjnene for nogle, om hvor farlige våben kan være. Jeg er selv meget venstreorienteret, og er stærkt imod våben og krig. Jeg ville ønske alle kunne få lov til at høre sådan et oplæg, for det var så interessant og inspirerende at høre om hvordan hun var kommet videre i livet, og rent faktisk tilgivet ham som havde prøvet på at slå hende ihjel.

12233429_880300902087744_89383348_n

Kisses, Emilie