CHEERLEADING: Rally in the Valley
Jeg er endelig tilbage med en masse updates. Jeg lover jer der bliver spammet med nye posts på bloggen nu. Allerførst vil jeg starte med at fortælle om min første cheerleading competition. Det er en konkurrence kaldt Rally in the Valley. Vi tog afsted mandag eftermiddag, hvor vi kørte i rigtige amerikanske skolebusser. Vil altså altid synes de er lidt cool. Selve konkurrencen blev holdt på en high school i Wichita. Det var så fedt, og lidt sørgeligt det er den eneste jeg kommer til at opleve. Det hele var så amerikansk, og man kunne kun være i godt humør. Jeg var meget imponeret af alle cheerleaderne. Jeg ville altså virkelig ønske at vi havde sådan noget i Danmark. Der var også nogle få dansehold der optrådte, men mit generelle indtryk af dansehold på skolerne her er at de er meget meget amatøragtige. Jeg er så glad for, at jeg for en gang skyld valgte at prøve en ny sport, og ikke valgte dans som ellers er min passion hjemmefra.
Kisses, Emilie <3
Ingen kommentarer endnu