Q&A – de typiske spørgsmål

Jeg får så mange spørgsmål fra venner, familie og bekendte omkring næste år, og jeg er efterhånden ret vant til at svare på de spørgsmål. Så nu laver jeg altså en såkaldt questions and answers, hvor jeg vil svare på alle de typiske spørgsmål jeg til daglig får.

Hvornår skal du afsted og hvor lang tid?

Jeg ved desværre ikke hvornår jeg skal afsted endnu, og heller ikke hvor jeg skal bo. Det kommer forhåbentlig meget snart, og det bliver forhåbentlig en af de sidste afrejsningsdatoer, så jeg kan nå at sige ordentlig farvel til alle. Jeg skal afsted i 10 måneder!

Hvad er dine forventninger?

Jeg prøver på at have så lidt forventninger som muligt. Det hjalp mig rigtig meget da jeg startede på efterskole, jeg blev så overrasket over hvor fedt det var! Men jeg forventer da at blive pisse dygtig til engelsk, og få en masse uforglemmelige oplevelser

Hvorfor vil du gerne være udvekslingselev? Og hvorfor USA?

Jeg vil gerne være udvekslingselev, fordi det er en kæmpe oplevelse som man lærer utrolig meget af. Og jeg får aldrig chancen igen! Jeg elsker at rejse, der er intet bedre! USA har siden 2010 været mit yndlings rejsemål. Jeg har været der 4 gange, og min kærlighed vokser kun (yes i’m in love with a country)

Hvad med YouTube? Bliver du ved med at blogge?


To be honest, I don’t know. Jeg får jo nok ikke tid til det, og i de 10 måneder vil det ikke være min youtubeblog jeg prioterere højest. Det er derfor jeg har oprettet denne blog. Det er meget nemmere at skulle skrive et indlæg, end at lægge videoer ud! Men don’t worry, det er bare en pause, jeg stopper ikke!

Er du ikke nervøs/spændt?

Jo for satan! Men jeg er nu ikke så nervøs igen for at være væk hjemmefra – jeg er jo vant til at gå på efterskole, og der kan altså gå flere uger før jeg snakker med eller ser mine forældre.

Hvad med hjemve?

Det eneste rigtige er at snakke med sin værtsfamilie og område repræsentant, so that’s what i’ll do.

Hvilken organisation rejser du med?

STS – ja, jeg ved godt at der er nogle der siger det er dårligt

Hvor ønsker du at bo?

Jeg har ønsket New Jersey, Maryland og Virginia. Det kunne være så fedt at bo på østkysten.

Hvorfor skal du både på efterskole og på udveksling? Hvorfor ikke gymnasie?

Dette er nok det spørgsmål jeg får mest. Ih, hvor er jeg træt af det. Det er fordi, det er min drøm. Og jeg har mulighed for at udleve den, så selvfølgelig gør jeg det. Jeg elsker at gå på efterskole, men et udvekslingsår har også længe været en drøm for mig. Jeg gider ikke længere høre på “hvorfor ikke gymnasie?”, for jeg ved slet ikke om jeg gider i gymnasiet! Den eneste grund til at jeg overvejer det, er fordi så har jeg noget at falde tilbage på. Lige nu udlever jeg mine ungdomsdrømme, og jeg har ikke travlt med at blive uddannet.

Hvilken klasse skal du gå i?

Jeg aner det ikke endnu. Regner med 11th eller 12th, tror det hedder Juniors or Seniors. Håber 100% på at blive senior, men begge ting er helt fint.

Skal du gå til nogen sport?

Jeg håber på at kunne gå til cheerleading, teater, ballet, hiphop og kor 🙂

Er du nervøs for at skulle snakke engelsk hele tiden?

Overhovedet ikke! Engelsk er mit yndlingsfag, og er altid blevet meget rost i faget.

Tror du det bliver svært at spise sundt?

Maybe, I dont know. Men så længe jeg kan holde vægten nede, så er det fint!

Kisses, Emilie <3

WORKSHOP

I går var jeg til workshop i Odense. Jeg stod meget tidligt op, for at være der klokken 9 – halv seks for at være præcis. Jeg havde sovet få timer, men jeg skulle nå toget kl. 7, så der var altså ingen undskyldninger for at blive liggende. Jeg kom hurtigt og nemt afsted med tog og bus, og på Odense Banegård mødtes jeg med de andre. Vi gik efterfølgende hen til mødestedet, hvor hele arrangementet skulle holdes. Vi startede ud med noget lækker morgenmad, hvor vi efter blev splittet op i grupper. Her snakkede vi om alt, vi lærte hinanden at kende, lavede tillidsøvelser og snakkede om de mange ting om at være udvekslingselev. Så var der lækker frokost, og endnu mere snak. Der var også et “kort” oplæg af en amerikaner, der blandt fortalte om nogle to do and what not to do, når man rejser til USA. Vi lavede også skuespil som handlede om forskellige situationer man kan stå i som udvekslingsstudent, og her kunne jeg virkelig mærke hvilket fantastisk fællesskab der var. Så var der aftensmad og kage, og til sidst fik vi udleveret t-shirts, tasker og papirer, som vi skal bruge på vores rejse. Det var en super hyggelig dag, jeg mødte nogle fantastisk søde mennesker, som jeg glæder mig til rejse sammen med til New York på soft landing camp. De fleste var 9. klasser, men jeg mødte dog en enkelt 10.klasses efterskoleelev, der ligesom mig havde ønsket om begge ting. Sjovt nok, så går hun på Vejstrup, som ikke er mere end én kilometer væk fra min egen efterskole. Vi snakkede rigtig meget sammen, og fulgtes også hjemad.
Dagen sluttede desværre af med en alt for lang hjemrejse. Først med togbus pga sporarbejde, så et aflyst tog i Nyborg, og så én times ventetid på Roskilde Station. Øv, hvor var det en lang rejse.

Her har I lidt billeder fra dagen 🙂

sts

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 15.20.42

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 15.21.00

Kisses, Emilie